SKOVENS FUNKTIONER, ARTER OG LEVESTEDER
SKOVNATUR
For at vi kan tage vare på arterne i skoven og udvise særlige hensyn, må vi først kende til skovens økologiske funktioner og de forskellige vilkår, de tilbyder arterne.
Vi har valgt at kalde dette afsnit for ”Skovnatur”. Naturbegrebet kan tolkes meget bredt, idet ”natur” både findes i form af hele økosystemer, de forskellige naturtyper og de enkelte organismer/arter. Disse kan så igen have undergået en menneskelig påvirkning og derved være helt eller delvist tæmmet som kultur eller halvkultur.
Natur & Skovbrug handler om at skabe plads og bedre forudsætninger for en artsrig natur i disse halvkulturer, som vores skove historisk har udviklet sig til, og hvor udtag af skovprodukter også i fremtiden foregår.
Her vil vores fokus hurtigt zoome ind på de forskellige skovtypers karakteristika og de arter, der karakteriserer dem. Ikke mindst vil de artsgrupper, der kræver en særlig opmærksomhed blive adresseret her.
Nederst på denne side finder du temaer omhandlende skovnatur.
Skov er den tætte løv- og blandskov med det sammensluttede kronedække.
Skov er den ensaldrendre og produktive plantage med få træarter.
Skov er den den gamle uproduktive naturskov med gamle, døende og døde træer.
Skov er det lysåbne græsningslandskab med en mosaik af træer og buske.
Hvorvidt en juletræskultur kan betegnes som skov er omdiskuteret.
Hegn og træer i det åbne land er ikke skov, men det betyder ikke, at vi ikke finder skovnatur derude.
HVAD ER EN SKOV?
Når alt kommer til alt i relation til natur og biodiversitet, så er forskellige kategoriseringer mindre vigtige. Spørgsmålet er, om et givent landskab rummer levegrundlaget for skovens arter.
Ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisations (FAO) skovdefinitioner en skov et træbevokset areal større end 0,5 hektar, der kan danne skov med en træhøjde på mindst 5 meter og et kronedække på mindst 10 procent. Minimumsbredden er 20 meter. Skov omfatter også midlertidigt bevoksede arealer, hjælpearealer i skov, brandbælter og andre åbne arealer, der er en integreret del af skoven.
Er ens reference til begrebet ”skov” forbundet med eksempelvis tættere bevoksede plantager eller løvskove med tæt kronedække, vil det måske overraske, hvor få træer der egentlig skal til på et areal for, at man kan karakterisere det som skov. Det kan måske være svært at forbinde et græsningslandskab med træer og buske som en skov.
SKOVNATUR UDEN FOR SKOVEN
Vi bruger her begrebet skovnatur, der i sin simple form definerer et landskab, der i større eller mindre omfang er domineret af træer og buske. Men skovnaturen findes også udenfor områder, der arealmæssigt kan defineres som skov.
Den findes i vores haver, parker og i det åbne land som hegn og øvrige små biotoper eller enkelte træer i landskabet. Faktisk kan man stedvist finde højere naturkvalitet for skovarterne i gamle haver og hegn, end der findes i mange skove.
Viden om skovens natur og dens behov kan dermed også overføres til hensyn udenfor skoven.
UNDERTEMAER
DØDT VED
VAND I SKOVEN
