DOKUMENTERET BÆREDYGTIG SKOVDRIFT

CERTIFICERING

I denne sektion beskæftiger vi os med certificering af skov. Med udgangspunkt i den danske FSC-standard for skovbrug vil vi her skitsere de væsentligste elementer i en certificering.

En frivillig certificeringsordning til dokumentation af bæredygtigt træ er et markedsbaseret værktøj, der bruges af bl.a. skovbrug, savværker, producenter, regeringer, finansielle institutioner og forbrugere til at sikre dokumentation for at skovforvaltningen og den videre produktion er sket efter særlige hensyn til mennesker, natur og miljø nærmere beskrevet i den pågældendes certificeringsordningens standarder.

Fra træet forlader skoven vil det under en certificering skulle dokumenteres igennem hele produktionskæden til produktet er færdigt og klar til salg.

Der findes i dag to dominerende globale ordninger for certificering af skov og skovprodukter: “FSC” og “PEFC”. Gældende for begge ordninger er, at de baserer sig på skovcertificering, også kaldet Forest Management-certificering (FM-certificering) og derpå et sporbarhedssystem kaldet Chain of Custody-certificering (CoC).

Særlige skovkrav specificeres af den specifikke certificeringsordning, og disse bygger både på internationalt vedtaget kriterier samt på nationale eller regionale tilpasninger. Der er både forskelle og en vis grad af harmonisering mellem ordningerne. Harmonisering af krav tilgodeser de skove eller produktionsvirksomheder der ønsker begge ordninger under en såkaldt “dobbelt certificering”.

 
Certificeirng.PNG
I en certificering for skovprodukter er der procedure for for sporbarhed i alle led fra skov til det færdige produkt.

I en certificering for skovprodukter er der procedure for for sporbarhed i alle led fra skov til det færdige produkt.

 
TTF_FSC_29.png
 

Certificering ledsages ofte af:  

  • Udførlige og hyppige analyser for at måle effektiviteten af systemet som grundlag for løbend forbedringer.

  • Uddannelse og rådgivning til interessenter for at lette implementering af standarder.

  • Markedskommunikation, forbrugerkampagner, fortalervirksomhed og andet oplysningsarbejde.


Kilde: ASI

 

TROVÆRDIGHED

Der er mange standardsystemer tilgængelige, og der er betydelige forskelle i, hvordan de styres, hvordan de implementeres og hvilket niveau af bæredygtighed deres krav sikrer.  

Et troværdigt certificeringssystem har ifølge en række certificeringsordninger som minimum følgende egenskaber: 

  • Det definerer god social og miljømæssig praksis i en branche eller et produkt. 

  • Principper og kriterier gennemgås regelmæssigt gennem inkluderende processer med bred inddragelse af interessenter, og at der stræbes efter kontinuerlig forbedring og relevans sikres. 

  • Det har pålidelige og gennemsigtige verifikations- og kontrolsystemer, og der gennemføres tilsyn på et uafhængigt og upartisk grundlag. Kontrolorganerne overvåges for at sikre en ensartet og nøjagtig vurdering af certificeringsordningens formåen i praksis.

  • Det har et sporbarhedssystem, der sikrer, at et certificeret produkt kan spores gennem forsyningskæden. 

  • Det administrerer aktivt dets varemærker/logo/miljømærke og forsvaret det mod misbrug. Endvidere stilles varemærkerne til rådighed for virksomheder og andre involverede aktører, der er godkendt og efterlever ordningens krav, således produktets miljøfordele tydeliggøres og skaber mulighed for et aktivt valg hos slutbrugeren/forbrugeren.  

FORDELEN VED EN SKOVCERTIFICERING

En skovcertificering giver dig, som skovejer, en række fordele:

  • En certificering imødekommer kundekrav om dokumentation for, at skoven er veldrevet

  • En certificering giver dig dokumentation for biomasse med bæredygtig oprindelse

  • En certificering kan skabe adgang til nye markeder og/eller øge salget til nuværende kunder, da krav om og efterspørgsel efter FSC-certificeret råtræ er stigende i Danmark og resten af verden, eksempelvis i møbel- og byggebranchen.

  • En certificering dokumenterer over for kunder, samarbejdspartnere, investorer og andre interessenter, at skoven drives på en ansvarlig måde.

  • En certificering giver offentlig anerkendelse og værdi i markedsføring

  • En certificering giver dig et redskab til at kommunikere om skovejendommens ansvarlighed til omverdenen og kan være med til at styrke dit brand

  • En certificering kan bruges som redskab til at forbedre ressource- og kvalitetsstyringen af driften

 
TTF_FSC_20.png