VAND I SKOVEN

HYDROLOGI

Vand er en meget central faktor i naturlige skovøkosystemer. Mange naturlige dynamikker er direkte styret af vand, og talrige arter er afhængige af vandet i skovene og de levesteder, det skaber.

Vandets påvirkninger i skov er mangeartede, og det forekommer som søer, vandløb, kildevæld, regulære sumpskove og moser. Dertil er der vandets rejse fra overfladevand til grundvand og cirkulationen mellem jorden og planter til atmosfæren, der også har klimamæssig påvirkning.

Det våde miljø kan være permanent vandpåvirket med få årsvariationer, men der er også midlertidige vådområder - de såkaldte temporære vådområder.

Vandets forskelligartede påvirkninger skaber mange forskellige zoner med større og mindre vandpåvirkning, og hver enkelt zone (gradient) tilbyder levesteder til forskellige planter, dyr og øvrige organismer. Niveauet af vandpåvirkning har også en afgørende faktor for hvilke træarter, der kan gro på lokationen.

Vandet kan have en stor rolle i at skabe lysninger gennem enten permanent eller periodisk at forhindre træers vækst. Vandet kan svække træer eller slå dem ihjel, hvilket er positivt for biodiversiteten (se afsnittet om dødt ved). Netop lysåben skovnatur er en vigtig variation i et skovmatrix.

De danske vådområder er i høj grad påvirkede af grøfter, dræn, udretning af vandløb og anden regulering af afvandingen. Det har haft store konsekvenser for en masse arter.

At bringe vandets naturlige dynamik tilbage til skovene er vigtigt i en skovforvaltning med fokus på natur.

 
Foto: TTF

Foto: TTF

 

VAND FOREKOMMER PÅ MANGE MÅDER

Moser og aske- og ellesumpe

Moser og aske- og ellesumpe

Skovsøer

Skovsøer

Pile- og birkemoser (her på højmose)

Pile- og birkemoser (her på højmose)

Skovvandløb

Skovvandløb

Temporærer (midlertidige) vådområder

Temporærer (midlertidige) vådområder

Åer

Åer

Kildevæld

Kildevæld

 

GENOPRETNING AF HYDROLOGI

 
Opstemning af grøft i Marselisborg skov ved Aarhus.

Opstemning af grøft i Marselisborg skov ved Aarhus.

 

Genopretning af vådområder er et hurtigtvirkende redskab til at få mere vild natur i skoven. I løbet af kun ganske få år kan nye skovmoser, søer og naturlige vandløb skabe levesteder, der giver mere biodiversitet og dermed også flere oplevelser for publikum i skoven.

Genskabelse af naturlige hydrologi kan ske på forskellig vis.

Passiv skabelse af mere naturlige vandforhold handler primært om at ophøre med vedligeholdelse af dræn, grøfter og vandløb.

En mulighed for aktivt at genoprette vandmiljøet kan foregå ved at sløjfe dræn og grøfter. Det kan også være ved at skabe vandhuller, søer og genslyngning af vandløb.

Der er mange hensyn at tage ved arbejdet med hydrologien. Der kan være hensyn til naboarealers afvanding og fortsat ønsket træproduktion, og der kan være overvejelser i forhold til, hvilken natur man vil fremme.

Der kan være forhold, man skal tage højde for, før vandstanden hæves: Afledningsforpligtelser, bygninger, veje, kulturminder, allerede beskyttet natur osv. Derfor er det vigtigt at tale med sin kommune, inden der reetableres vådområder.

HVAD SIGER LOVGIVNINGEN

 
paragraf-ifm.-vedtægter-e1413194598919.png
 

Skovloven §

Særligt skovlovens § 28 er relevant i relation til vand i skoven.

Naturbeskyttelsesloven §

Vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3

 

UDVALGTE NEDSLAG I CERTIFICERINGSKRAV

 

Vand og hydrologi behandles primært under FSC's Princip 6: Miljøværdier og påvirkning

Kriterie 6.7: Skovejeren* skal beskytte eller genoprette* naturlige vandløb, vådområder*, bredområder og deres indbyrdes forbindelser. Skovejeren* skal undgå negative konsekvenser for vandkvalitet og -kvantitet og i givet fald afbøde og afhjælpe disse. (C6.5 and 10.2 P&C V4)

Indikator 6.7.1: Naturlige vandløb, vådområder* (Inklusiv mindre søer, moser og vandløb beskyttet af skovlovens § 28), bredområder og vandkvantitet og -kvalitet beskyttes.

Indikator 6.7.2: Naturlige vandløb, vådområder* og bredområder, der hører til skoven, og som er ændret gennem dræning eller andre indgreb, tilbageføres under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser, herunder nabobevoksningernes stabilitet, friluftslivet samt hensyn til lovgivningsmæssige forpligtigelser. En fremgang i disse naturtypers areal ses på skovniveau.

Indikator 6.7.3: På bevoksningsniveau etableres ny dræning/vandafledning ikke, medmindre skovejeren* er forpligtet til etableringen i henhold til vandløbsloven.

Indikator 6.7.4: I områder med høj bevaringsværdi i forhold til biodiversitet vedligeholdes drænrør og drængrøfter ikke, medmindre det er påkrævet af lovgivningen.

Indikator 6.7.5: Uden for områder med høj bevaringsværdi kan eksisterende drænrør og drængrøfter vedligeholdes til maksimum tidligere dybde for at opretholde økonomisk vigtige bevoksninger, såfremt dette ikke har negativ indflydelse på områder af høj bevaringsværdi eller for at sikre lovmæssige forpligtigelser.

Indikator 6.7.6: Nye kulturer tilpasses en mere naturlig hydrologi.

 
 

Inspiration

lightbulb.png
 

WWF faktaark om vand i skoven

Som en del af projektet ”Vild natur i private skove ” finansieret af 15. junifonden har WWF Verdensnaturfondet i 2019 udgivet en serie informationsark om forskellige tiltag i skov, herunder vand i skoven. Se mere her.