RAMTEN SKOV

SKOVWORKSHOP

En septemberdag på bagkanten af et større skybrud viste solen sig i Ramten Skov, der i disen fremstod i de smukkeste farver, her hvor efterårsdragten stille trækkes over vegetationen.

Af Kristian Jørgensen, Louise Skjøth Christensen & Helene Sylvester

Torsdag d. 16. september 2021 samlede FSC Danmark skovbruget og dens interessenter, hvor temaet var naturhensyn i skovdriften og certificering.

Baggrunden for workshoppen er FSC Danmarks projekt ”Natur & Skovbrug”, som er en pilot på en langsigtet indsats fra FSC for oplysning om integration af naturhensyn i skovbruget. Herunder viden om certificeringsforberedende aktiviteter og dokumenteret bæredygtig skovbrug.

Ramten Skov var rammen for dagen, da de netop har et stort fokus på naturindsatser. Fokus på integration af naturhensyn i skovbruget og certificeringsforberedende aktiviteter blev derfor omdrejningspunktet for workshoppen.

I Ramten Skov har man indledt en proces mod dobbeltcertificering, hvor man vil bygge oven på sin PEFC-certificering med en FSC-certificering. Det sker i en proces, hvor ejerne og forvalteren af Ramten Skov står overfor en revidering af deres grønne driftsplan.

Workshoppen gav derfor ejerne mulighed for at hente inputs til den fremadrettede forvaltning fra både oplægsholdere og de øvrige deltagere, der for de flestes vedkommende har praktisk erfaring med skovforvaltning.

På workshoppen deltog 50 personer - typisk fra praktiske og teoretiske skoverhverv samt andre skovejere.

Fotograf Casper Tybjerg fra TTF dækkede dagen.

Workshoppen var støttet af Nine United Fond

Erik Christensen, forvalter i Ramten Skov, viser vejen for naturhensyn i skovbruget. Han har på basis af et stort natur- og artskendskab iværksat en række plejetiltag og fastsat principperne for driften.

Ramten Skov finder man på Djursland mellem Ramten og Nørager.

SKOLESTUEN OG SKOVEN

Første del af workshoppen foregik i Lejrcentret Hummelmosen, der ligger belejligt tæt på Ramten Skov. Her var flere oplæg om bæredygtig skovdrift, og certificering var på dagsordenen. Der opstod som følger heraf hurtigt spændendende og brede debatter. Alle med en fælles interesse i at vide mere om bæredygtig skovdrift.

I den sidste del af workshoppen drog deltagerne ud til udvalgte områder i Ramten Skov, hvor der blev set på naturindsatser og diskuteret potentialer, dilemmaer og certificering.

Der var programlagte oplæg fra:

• Ejerne af Ramten Skov - Lars, Anne Marie og Caroline

• Thor Hjarsen, Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden

• Michael Glud, Skovbrugschef i HedeDanmark A/S

• Peder Toftgaard Gregersen, Skovrider i Skovdyrkerforeningen Nord-Øst

• Michael Jakobsen, Customer Relations Manager i Preferred by Nature (Tidl. NEPCon)

• Karina Seeberg Kitnæs, Certificeringsleder i WSP (Tidl. Orbicon)

• Søren Dürr Grue, Direktør & Kristian Jørgensen, Facilitator, FSC Danmark

Workshoppen startede i skolestuen på nærliggende Lejrcenter Hummelmosen.

I samlet flok drog selskabet ud I Ramten Skov

Lars, Anne Marie og Caroline fra den familieejede skov bød velkommen til Ramten Skov med præsentation af skovens historie og deres egne driftsmål og planer for fremtiden.

Michael K Jakobsen fra Preferred by Nature zoomede helt ud med fokus på tendenser og skovcertificeringers rolle i samfundet i forhold til lovgivning og indkøbskrav.

Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden Denmark gav en introduktion til skovnatur, og hvad det er, vi særligt skal passe på.

Karina Seeberg Kitnæs fra WSP Danmark viste verden set fra en auditør/kontrolmyndighed i forhold til at efterleve krav, hvordan certificeringsprocessen ser ud, og hvad man vil opleve under et audit/kontrol.

Michael Glud fra HedeDanmark A/S introducerede de primære faser i planlægningen af skovdrift med naturhensyn, og hvordan certificering indgår i denne planlægning.

RAMTEN SKOV

Ramten Skov ligger på Djursland mellem Ramten og Nørager. Skoven er ca. 100 ha domineret af nåletræ men med betydelige indslag af løv. Ramten Skov ejes af Anne Marie Torpe og Lars Erik Hansen.

Skoven har primært natur og rekreative formål, og der udtages stort set ikke løvtræ. Skovdriftens formål er at dække løbende udgifter til forvaltningen herunder skatter, udgifter til nye beplantninger og certificering.

De sidste ti år har man i Ramten Skov arbejdet ud fra en grøn driftsplan, der i sin tid blev lavet i samarbejde med KW-plan som forberedelse til, at skoven blev PEFC certificeret tilbage i 2013. Der arbejdes nu på en dobbeltcertificering, hvor FSC bliver inkluderet.

Undervejs har man samarbejdet med Skovdyrkerforeningen i Østjylland i relation til forstlige aktiviteter, certificering og afsætning.

Målsætning for skovdriften

Som en del af den grønne driftsplan har man fastsat, at skoven skal være bæredygtig både naturmæssigt, socialt og økonomisk.

1)  Naturmæssigt bæredygtige dyrkningsmetoder

  – fokus på skovens sundhed og biodiversitet

2)  Social bæredygtighed

  – fokus på skovens æstetiske og kulturelle værdier

3)  Økonomisk bæredygtighed

  – fokus på udviklingen i økonomien på langt sigt

Eksotiske arter, som lærk og sitka, har gode forhold i Ramten Skov. De er genstand for både naturmæssige udfordringer og nemme produktive løsninger. Afvejringerne var et tilbagevendende emne.

Det historiske udgangspunkt for en bæredygtig drift
Historisk set var Ramten Skov underlagt et lokalt gods, men så startede den nyere historie under nuværende ejerkreds, efter ejernes fælles bedstefar Jens Alfred Hansen købte skoven i 1943. Han var selv skovrider ved Sostrupskovene og havde altid ønsket egen skov. Han blev assisteret af Søren Birkedal Sørensen, som bistod med driften fra starten af. Da Jens Alfred døde, fortsatte Søren som skovfoged, og det blev han ved med indtil sin død som 95-årig i 1995, hvorefter nuværende forvalter Erik Christensen overtog.

Skoven var ved familiens overtagelse relativt hårdt hugget med begrænset nyopvækst og uden nye planlagte kulturer. Hovedparten af de nu modne parceller er anlagt mellem 1940 og 1966. Udgangspunktet har været produktionsbevoksninger i nål, der har været den bedste mulighed for et produktivt skovbrug, grundet de næringsfattige og sandede forhold.

Foruden det dominerende plantagepræg med nåletræ, har skoven betydelige indslag af bøg og andet løv, herunder større områder med træer, som er godt over normal omdriftsalder.

Som skoven så ud ved seneste opdatering af skovkortet i 2011 er der ca. 30 % løvtræ og 70 % nåletræ. Løv er typiske arealer med gamle egetræer og gamle bøgetræer og nyvækst med birk. Nålen udgøres primært af rødgran og sitka et væssentlig indslag med lærk, men også grandis, douglas og skovfyr. Biodiversitetsarealer på lidt over 10% af skovens areal), er udlagt i forbindelse med PEFC certificeringen, men der er også en masse små biotoper spredt ud over skoven som ejerne har foks på at udvikle.

Et af mange forskellige skovpræg i Ramten Skov

Integrering af naturhensyn
Med ejernes fokus i forvaltningen har skoven ved afdrifter opnået en større mosaikstruktur. Udtag af tømmer sker primært med afdrift af rødgran, der ofte erstattes med nye beplantninger af blandede løvtræer. Løvtræ udtages stort set ikke og begrænser sig primært til strukturindgreb. Der er aftale med selvskover om udtag af bøg i bevoksninger, hvor egetræer ønskes lysstillet. Selvskover er påkrævet at efterlade store dimensioner tilbage som dødt ved i skovbunden, og der tages kun brænde af toppene.

Ejerne har en særlig glæde ved den relativt store bestand af kronvildt i området, og de ønsker at give fred i videst muligt omfang. Krondyrene har dog et betydeligt tryk på opvækst, og hegning er en forudsætning for skovforyngelse af skov.

Med de produktive afvejninger ønsker ejerne ikke en situation som i 40’erne med begrænset trædække, men de udfordres her af den ensaldrende nåls aktuelle modning, og der søges efter løsninger på fornuftige afdrifter, som sikrer skovklima, og der eksperimenteres med forskellige successioner og beplantninger til næste fase. Krondyrbestanden er meget styrende for hvad, der er muligt medmindre, der anvendes hegn. Uden hegn vil det automatisk betyde en succesionsfordel for mindre vigtige biodiversitetstræer som sitka og lærk, og uden indgreb vil plantagepræget fortsætte automatisk.

I Ramten Skov foregår mange hensyn ved, at skovfogeden og ejerne har en stor viden og interesse i dyre- og plantearter. I det daglige er Erik Christensens opmærksomhed på habitater og arter. Interessen har afstedkommet en omfattende registrering af skovens arter, de til egen brug har lavet til en bog.

Ved at lave mange små stedbestemte hensyn, udvikles et større potentiale. F.eks. sørges der for lysninger til sommerfugle, firben og insekter, at holde moseområderne lysåbne, og der sørges for lys til myretuerne. Findes sjældne planter tages der hensyn ud fra deres krav, og de skærmes fra trusler.

Der arbejdes ofte med le for at fremme eksempelvis egetræer, buske og forynge lyng. Dette sker ofte særligt ved at indhegne nye beplantninger, hvor langsomt voksende arter som eg og forskellige buske ønskes fremmet foruden en varieret bund vegetation. Arter der ellers ville drukne i opvækst af eksempelvis lærk, sitka og birk.

Hertil er der interesse for at passe på veterantræer til glæde for svampe og insekter, og Erik har derudover sørget for, at der er mange fuglekasser i skoven, hvor det ensaldrende plantagepræg ikke byder på mange muligheder for hulheder og træruiner.

Biotoppleje og fjernelse af uønsket opvækst i nye beplantninger og successionsområder sker bl.a. med le. Foto: Caroline Touborg

VOKSENDE MARKEDSKRAV TIL CERTIFICERING

Hvorfor overhovedet arbejde med dokumenteret bæredygtig skovdrift og certificeringer? Relevansen og den aktuelle markedssituation blev fremlagt af Michael Jakobsen, Customer Relations Manager i Preferred by Nature.

Han tog os gennem markedet for certificeringsordninger generelt, og hvorfor certificering bliver mere og mere efterspurgt. Tendensen drives af forskellige kræfter i markedet, der både er drevet af lovkrav, offentlige indkøbskrav og voksende CSR fokus hos virksomheder generelt foruden det faktum, at forbrugernes forventninger til, at virksomheder agerer ansvarligt, stiger.

Billedligt og yderst aktuelt beskrev Michael certificering som en slags “coronapas” for råvarer og produkter i forhold til at sikre standardiseret markedsadgang og sikre, at krav efterleves.

“Bæredygtighedscertificering er et vigtigt og anerkendt værktøj til at implementere indkøbspolitikker for private og offentlige aktører. De kan være den mest kosteffektive løsning til at sikre opfyldelse af lovgivning og bæredygtighedskrav.”

Skovcertificeringerne er ikke bare ordninger i sig selv. Det bruges også som redskaber eller delredskaber til at sikre den fornødne dokumentation i relation til tømmerlovgivninger. Senest har nye lovkrav om bæredygtig biomasse øget relevansen af certificering.

Certificering bruges også af andre miljømærker som grundlag for en vurdering af skovrelaterede produkter. Det ser vi på ordninger, som eksempelvis Svanemærket, der dækker alverdens produkttyper og byggerier, hos DGNB, der er en udbredt ordning for dokumentation af byggerier, og hos SPB, der dokumenterer forhold omkring biomasse. For blot at nævne nogle få ordninger.

En vigtig pointe fra Michaels side var, at certificering ikke er den eneste løsning på alle udfordringer, og at de har deres begrænsninger. Man skal kunne forstå, hvad de kan, og hvad de indeholder.

“Certificering kan ikke I sig selv håndtere alle risici. Certificering har begrænsninger og svagheder, som virksomheder og særligt “brand owners” skal være opmærksomme på.

Både den globale og danske tendens er klar -mængden af certificerede produktions- og handelsvirksomheder stiger støt. (Kilde: Preferred by Nature)

I stigende grad ses det, at virksomheder bruger certificeret materiale til at begrænse risici.

CERTIFICERINGSPROCESSEN

Karina Seeberg Kitnæs fra WSP præsenterede processen for certificering, herunder hvad der skal forberedes, inden man er klar til audit, og hvordan det hele gennemføres.

I felten under ekskursionen blev der kigget nærmere på forskellige situationer i skoven. Det blev fremlagt og diskuteret, hvordan certificeringskrav bliver vurderet i praksis, og hvilke forskellige afvejninger der kan være i situationen. Michael Jakobsen fra Preferred by Nature, der ligeledes er et certificeringsselskab, supplerede i løbet af dagen med de certificeringstekniske afklaringer.

Hele tanken bag certificering bygger på principper, kriterier og specifikke krav , som er en slags “lovgrundlag” sat for en standardiseret vurdering af en forvaltning og kontrol med dennes efterlevelse af kravene.

FSC’s 10 Principper

1. Overholdelse af lovgivning

2. Arbejdstagernes rettigheder og ansættelsesvilkår

3. Oprindelige folks rettigheder

4. Forholdet til lokalsamfundet

5. Skovens goder

6. Miljøværdier og påvirkning

7. Driftsplanlægning

8. Overvågning og vurdering

9. Høje bevaringsværdier

10. Gennemførelse af driften

WSP’s procesbeskrivelse for certificering

WSP’s gennemgang af områder til praktisk implementering under certificering

GRUPPECERTIFICERING

Det er en løbende debat og et fokus i udviklingen af certificeringsstandarder, at kompleksiteten holdes på et niveau, der realistisk kan overkommes i praksis af skoveejerne. De er oftest mindre ejendomme med mindre kapacitet og få ressourcer.

Markedet medfører en stigende interesse for certificering. FSC har for nyligt fået en ny hovedstandard for FSC-certificering og en ny standard, der regulerer gruppecertificering. Fælles for begge standarder er, at de giver langt større fleksibilitet til, hvordan man opfylder de forskellige krav.

Kompleksitetsøvelsen er en balancegang. Afvejningerne og niveausætning af krav skal ske, uden centrale formål om bæredygtighed kompromitteres. De nye muligheder for gruppecertificering er en model for de mindre skovejendomme, som har til formål at sikre en realistisk adgang til certificering.

En gruppecertificering giver skovejere- og forvaltere muligheden for at gå sammen om certificering. Gruppen drives af en administrator, som har det overordnede ansvar for at sikre, at gruppens medlemmer overholder FSC’s krav. Det sparer tid og ressourcer, og det skaber nogle fordele for de skovejendomme, der er under 250 ha.

Et krav er, at 10 procent af skovejendommens areal skal gå til at fremme og sikre biodiversitet. Som noget nyt kan man internt i en gruppe samle arealerne til biodiversitet på andre skovejendomme, så det skaber størst værdi for både biodiversitet og skovejendommenes økonomi.

Entreprenørerne har desuden mulighed for at være medlem i flere forskellige grupper, uafhængigt af hvilken certificeringsgruppe kunden er en del af. Entreprenørens ansvar i gruppen skal dokumenteres, hvis et medlemskab skal være muligt

Peder Toftgaard Gregersen, Skovrider fra Skovdyrkerforeningen, delte ud ad sin viden om skovbrug i praksis.

Peder Toftgaard Gregersen, der er skovrider Skovdyrkerforeningen lokalt, er administrator for den gruppecertificering, hvori Ramten Skov også indgår med nuværende PEFC. Peder kunne i skolestuen afklare, hvordan de som skovadministrationsselskab og entreprenør planlægger driften og forvalter certificering på vegne af og i samspil med skovejere og offentlige skove. Lignende services udbydes af HedeDanmark, og Michael Glud kunne supplere.

Skovadministrationsselskaber, som Skovdyrkerne og HedeDanmark, tilbyder hjælp til certificering, herunder optagelse i gruppecertificering - og det med mulighed for at dække flere ordninger på engang.

OPMÆRKSOMHED PÅ NATUR

Ved formiddagens oplæg havde Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden allerede sat scenen for debatten om naturforhold i skovene.

Thor indledte med et perspektiv fra naturorganisationerne, som omhandler et behov for bedre sikring af vores arter i skovene, hertil også med en kommentar til den offentlige debat, hvor forskellige interessenter kan have forskeligt syn på anvendelsen af skoven. Thor understregede, at man i WWF Verdensnaturfonden både arbejder med naturbeskyttelse, såvel som med fremme af gode og mere miljøvenlige materialer - herunder fremme af træ fra bæredygtigt forvaltede skove.

Der blev i oplægget zoomet ud og perspektiveret til de globale udfordringer. Senere vendte Thor tilbage med en status over den danske biodiversitet i skovene. Her med reference til statusrapporter, nationale indberetninger og den danske rødliste over truede arter. Dette var igen en indledning til mere viden om de konkrete forhold i skoven, og hvordan man kan tage hensyn til de sårbare artsgrupper. Her var flere referencer til den nyligt opdaterede bog “Forvaltning af biodiversitet i dyrket skov”, der bredt anbefales af flere oplægsholdere og af FSC Danmark.

På skovturen, suppleret af øvrige oplægsholdere og øvrige deltagere, var Thor behjælpelig med identificering af væsentlige biotoper og nøgleelementer og gav input til deres forvaltning. Foruden tidligere omtalte bog, har WWF Verdensnaturfonden publiceret en serie foldere om naturtiltag, der blev uddelt til deltagerne, og som kan downloades her fra siden.

Forskellige artsgrupper i forhold til deres følsomhed over for traditionel skærmdrift af bøg. Laver og mosser knyttet til dødt ved og gamle levende træer blev regnet som mest følsomme, mens karplanter blev regnet som mindst følsomme. (Forvaltning af biodiversitet i dyrket skov, Jacob Heilmann-Clausen et .al. )

Et af Ramten Skovs mange nøgleelementer - stående og liggende dødt ved til gavn for de mange nedbrydende organismer.

MYTEN OM URØRT SKOV

Thor havde i sit oplæg et særligt fokus på de positive biodiversitetseffekter af urørt skov, bl.a. med en gennemgang af de artsgrupper, der særligt nyder godt af urørthed. Undersøgelserne fremlagt omhandlede eksempelvis grupperne af vedboende svampe, gammelskovs-epifytter og hulrugende fugle. Emnet blev taget op igen på en passende lokalitet i Ramten Skov.

Udlagt biodiversitetsareal med gode biostrukturer som dødt ved, gamle træer og ikke mindst nogle blandede lysforhold, der giver mulighed for en varieret urteflora.

Urørt skov er et aktuelt hedt emne som følge af regeringens planlagte udlægning af 75.000 ha urørt skov. En udlægning, der primært vil finde sted i statsskove trods en biologisk anbefaling fra forskere om, at majoriteten af de bedste faktiske skove findes på private hænder.

På ekskursionen var emnet løbende genstand for diskussion i relation til prioritering, placering og tiltagets effekt. I det officielle programmet blev emnet primært holdt i relation til certificeringskrav og de forskelle, der findes mellem FSC og PEFC i definitionen og omfang af såkaldte biodiversitetsarealer. Forskelle, der i øvrigt forventes udlignet i stort omfang i relation til den igangværende revidering af PEFC-ordningen.

FSC har kravet, at en skovejer skal disponere minimum 10 procent af arealet til naturformål. Herunder skal 5 procent af det skovbevoksede areal være udlagt som urørt skov.

Begrebet urørt skov lader til at skabe forvirring, hvilket kom til udtryk gennem spørgsmål fra deltagerene. Skovejerne føler en utilsigtet indskrænkning i sin handlefrihed for indgreb. Det kan være situationer med uhensigtsmæssige invasive arter eller ensformig skovstruktur.

“Der er generelt en opfattelse af, at en urørt skov skal være, som ordlyden tyder på, fuldstændig urørt”. Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden afklarede misforståelsen og forklarede, at ”skovforvalteren gerne må lave plejetiltag i en urørt skov, men altså ikke fælde træer til kommercielt brug. Det vil sige, at du gerne må lave tiltag, der kan gavne biodiversiteten. Det kan være at sikre lysninger, vådområder, veteranisering af træer, bekæmpelse af invasive arter samt udsætte græssende dyr, hvor målet er at sikre og fremme biodiversiteten.”

Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden uddelte guides til praktisk naturpleje og refererede til bogen “Forvaltning af biodiversitet i dyrket skov”.