AT FREMME DØDEN

Træers mange livsfaser i form af deres svækkelse over tid og deres endelig død er vigtig i skovens økostystem. Veteranisering handler om at fremme nogle af de naturkvaliteter vi kender fra gamle træer i form af mikrohabitater ved aktivt at skade eller aflive træer.

Af Kristian Jørgensen, Rådgiver i FSC Danmark

I naturplejen kan gøre meget i relation til påvirke artsammensætninger og ved at påvirke og genoprette hydrologi, lysforhold og naturlig dynamik såsom indførelse af dyr. Men, man kan ikke skrue på tiden. Det tager ligepræcis 200 år, at lave et 200 årigt egetræ og netop opnå de særlige naturkvailteter et sådan træ har.

Mange sjældne arter kræver netop tid og det at træet netop gennemgår en fuld livscyklus fra det stærke og modstandsdygtige træ , over langsom svækkelse til at træet til sidst dør. I døden findes flere faser i form af dødt ved i forskellige nedbydningsstadier.

Det er dog muligt kraftigt at forbedre skovens mulige indhold ved at indhold

Aktivt fremme af dødt ved og svækkelse af træer ses i større omfang i disse år. Ensaldrende og tætte bevoksninger kan med hjælp fra motorsav, skovningsmaskiner, ild og ændrede vandforhold blive mere varierede med dødt ved, beskadigede træer, stående træruiner og lysninger.

Veterantræer er træer, der typisk er mere end 100 år gamle, og som ofte er præget af hule stammer, dødt ved, insektangreb og andre tegn på alderdom og nedbrydning.

At veteranisere træer er vigtigt for at bevare den økologiske balance og mangfoldighed i skovene. Veterantræer er vigtige livsmiljøer for mange dyr og planter, herunder sjældne arter og truede dyrearter, som ofte ikke kan overleve i moderne skove, hvor træerne er for unge og sunde.

For at veteranisere træer kan man udføre en række forskellige tiltag, herunder at bevare døde eller døende træer i skoven, at tilføre ekstra dødt ved til træerne, at fjerne konkurrerende træer, der hindrer veterantræernes vækst, eller at tilføre ekstra sollys til træerne.

For at opnå størst mulig effekt for biodiversiteten, bør man dog samtidig sikre, at veteraniseringen ikke går ud over andre vigtige hensyn, som fx skovens produktionsevne og sikkerhed. Derfor er det vigtigt at foretage en nøje vurdering af de forskellige tiltag, før man går i gang med at veteranisere træer i en skov.

Man må da ikke ødelægge træer!

Naturlig veteranisering

Det kan for nogen vække forundring og for nogle forargelse når træer skades eller aflives længe før

ved veteranisering de hjælper man biodiversiteten på vej ved at efterligne naturlige skader på træerne.

Det handler både om at slå træer ihjel men måske i højere grad om at svække træer og fremme døden. Dét med formalet at de ellers sunde og modstandsdygtige træer bliver åbne for de mange arter, der er afhængige af nedbrudt træ.

Stående og liggende døde og gamle træer har stor betydning for skovenes biodiversitet. Mange arter, såsom insekter og svampe, er direkte eller indirekte knyttet til det døde træ, herunder en række af landets sjældne arter. Det døde træ kaldes død vedmasse eller bare “dødt ved”.

Veteranisering af træer er en proces, hvor man forsøger at bevare gamle træer, som ellers ville blive fældet, for at øge biodiversiteten og den økologiske værdi i et område.

VETERANISERING

AT FREMME DØDEN

Vetranisering kan ske på mange måder og det er altid værd at overvej sin fremgangsmåde og sikre at man får mest natur ud ad indsatsen

I naturplenjen kan gøre meget i relation til artsammensætninger, påvirke og genoprette hydrologi, lysforhold og naturlig dynamik som påvirkning fra dyr. Men vi kan ikke skrue på tiden. Det tager 200 år at lave et 200 årigt egetræ med de naturkvailteter et sådan træ har. Mange sjældne arter kræver netop tid og at træet netop gennemgår en fuld livscyklus fra det stærke og modstandsdygtige træ , over lnagsom svækkele til det sidst dør. I døden findes flere faser i form af dødt ved i forskellige nedbydningsstadier.

Ringning / Rinbarkning

Pletvis eller flade afbarkning

Sprængning

Hydrologi

Når der i skovbruget selekteres træer med størst kommerciel potentiale har man oftest valgt at bi beholde det træer der har været mest sunde, ranke og med mindst mulighed for at blive skadet



udtage de træer der har haft et

Tveger

Gode råd

Undgå at lave din veteranisering på træer der allerede har veludviklede mikrohabiteter eller som har potentiale for at udvikle det.



Mængden af dødt ved i de danske skove er meget lavt men svagt stigende. Det vurderes at naturlige forekomster i skovene på vores breddegrader ville rumme op imod 75-250 m3 per ha. I de danske skove er der i gennemsnit registreret 6,3 m3 per ha dødt ved og på 2/3 af skovarealet forekommer der ikke dødt ved.

Det findes forskelige bud på hvor stor en mængde dødt ved, en skov skal rumme for at kunne karakteriseres som en god tilstand. Forskere ved Københavns Universitet ser at flere skovtyper ville kræve 45 m3 på ha dødt for at opnå ”gunstig bevaringsstatus”. En sådan mængde findes kun i omkring 3 procent af skovene.

Selve mængden af dødt ved kan ikke stå alene, da henfaldsstadier og type af dødt ved er vigtige faktorer. Særligt er træets alder vigtig, da biodiversitet generelt forøges over tid. Karakteren af det døde ved har betydning for, hvilke arter der kan leve der, og variationen af typer af dødt ved er derfor vigtig for mangfoldigheden.

Skovdrift med øje for sikring af forskellige former for dødt ved og træer til henfald er derfor centralt i arbejdet for biodiversiteten i skoven.