Dansk trægrossist har grønne målsætninger med global rækkevidde

Keflico A/S har gennem de seneste år sat turbo på virksomhedens bæredygtighedsarbejde med konkrete målsætninger og indsatse, som rækker tusindvis af kilomenter ud i verden fra hovedsædet i Støvring.

Keflico er et velkendt navn hos de danske tømmerhandler og den træforbrugende industri i landet. Her leverer trægrossisten dagligt hårdttræ, modificeret træ, træfiberplader og mange andre træbaserede produkter. Virksomheden er været sporbarhedscertificeret inden for FSC og PEFC i over et årti, og tilbyder i dag et bredt sortiment af FSC og PEFC-certificerede produkter. Et sortiment, som virksomheden arbejder hårdt på at få til at fylde mere på lageret i Støvring:

- Vi har igennem de seneste år oplevet en stigende kompleksitet på markedet for handel med træ og træbaserede produkter, der naturligvis stiller øgede krav til os som importører og forhandlere. Derfor har vi også for længst forpligtet os til at fremme ansvarlig og bæredygtig brug af træ ved at følge med udviklingen, men også præge denne. I 2019 – ét år før vores målsætning – nåede vi næsten en certificeringsandel på 50 pct. af vores omsætning. Det betyder, at vi siden 2016 har formået at øge vores certificeringsandel med næsten 67 pct. hvilket giver anledning til, at der nu skal sættes nye ambitiøse målsætninger, fortæller kommerciel direktør i Keflico, Camilla Hyldgaard Thomsen.

Udover at være FSC-certificeret er Keflico også medlem af FSC Danmark og FSC International. Virksomheden har et mål om, at 80% af den samlede omsætning af træbaserede produkter skal være FSC- eller PEFC-certificeret i 2025 (48,9 pct. i 2019). Alt tropisk træ skal desuden være bæredygtighedscertificeret i 2025. Som et led i den bæredygtige indkøbspolitik har Keflico også en målsætning om altid at have minimum tre mindre kendte FSC-certificerede tropiske træarter på lager.

 
Keflico+Logo.jpg
Kommerciel direktør Camilla Hyldgaard Thomsen og administrerende direktør Mads Stenstrop. Copyright© Keflico A/S

Kommerciel direktør Camilla Hyldgaard Thomsen og administrerende direktør Mads Stenstrop. Copyright© Keflico A/S

Copyright© Keflico A/S

Copyright© Keflico A/S

 

Konkrete bidrag til verdensmål gennem certificeret træ

I Keflicos bæredygtighedsrapport for 2019 rapporterer virksomheden blandt andet om sine ambitioner og målsætninger om bidrag til FN’s verdensmål. Keflico er én af de større danske handelsvirksomheder indenfor branchen for handel med træ og træbaserede pladeprodukter og samarbejder løbende med aktører i mere end 30 forskellige lande verden over. Virksomheden har derfor en påvirkning på både klimaet og miljøet og har udpeget fire ud af de 17 verdensmål, og herunder otte ud af de 169 delmål, som de vil bidrage til for at gøre en forskel og tage ansvar.

Med klare målsætninger om indkøb af flere certificerede produkter vil virksomheden eksempelvis bidrage til verdensmål 15 om livet på land. Herunder særligt delmål 15.2 om fremmelse af bæredygtig forvaltning af alle typer af skove og flere andre delmål vedrørende bevarelse af økosystemer og stoppe tab af biodiversitet.

- Vi har stort fokus på biodiversitet og bæredygtig skovdrift i Keflico, og her er FSC – ordningen jo en helt oplagt løsning på nogle af problematikkerne i verdens skove og dermed også for vores arbejde”, fortæller salg- og indkøbschef i Keflico, Kasper Kopp.

 

Forandring kræver partnerskaber

Keflico har også engageret sig i verdensmål 17, der omhandler at styrke globale partnerskaber for handling. Mere specifikt har virksomheden udpeget delmål 17.16, som har fokus på, at man samarbejder bredt og på tværs af interesser for at mobilisere og dele viden og ekspertise. Det ønsker trægrossisten fra Støvring at bidrage og inspirere til gennem hele værdi- og leverandørkæden på både nationalt og internationalt plan.

I 2019 var Keflico involveret i over 15 bæredygtige samarbejder med forskellige interessenter. Eksempelvis blev virksomheden medlem af FSC Internationals økonomiske kammer. Her bidrager Keflico med erfaring og know-how til at fremme certificeret træ, herunder den bæredygtige udvikling i og omkring verdens skove. Virksomheden deltager også sammen med NGO’er og andre interessenter med en stemmeafgivelse til organisationens generalforsamling.

- Vi vil gerne være med til at præge udviklingen. Dels fordi bæredygtighedscertificeret træ er en så vigtig en del af vores forretning. Men også, fordi at vores position i markedet som trægrossist gør, at vi har en vigtig viden i forhold til handel med træbaserede produkter, som vi kan byde ind med. Det handler blandt andet om, at udviklingen af efterspørgslen på især tropisk træ har så meget fart på, at vi er bekymret for, om udbuddet af de gængse træarter kan følge med, forklarer Camilla Hyldgaard Thomsen, Kommerciel Direktør i Keflico.

Udover det internationale engagement i FSC er Keflico medlem af FSC Danmark. Her engagerer trægrossisten sig både økonomisk, vidensmæssigt og i orga­nisationens forskellige aktiviteter. Samarbejdet med FSC Danmark omfatter konkret, at virksomheden involverer sig i udviklingsprojekter samt målrettede informationskampagner om bæredygtighedscertificeret træ herunder forvaltning, indkøb og skovdrift. Samtidig er sparring med FSC Danmark et væsentligt element i realiseringen af Keflicos indkøbspolitik.

Læs mere om Keflicos arbejde med FN’s verdensmål.

 
Thomas Folke Andersen, Salgs- og indkøbschef, Keflico til bæredygtigheds konference hos FSc Danmark.. Foto: ©FSC Danmark

Thomas Folke Andersen, Salgs- og indkøbschef, Keflico til bæredygtigheds konference hos FSc Danmark.. Foto: ©FSC Danmark

 
 

Fakta om Keflico og certificeret træ

  • Keflico leverer hårdttræ, modificeret træ, krydsfinér, træfiberplader og mange andre træbaserede produkter til de danske tømmerhandler og den træforbrugende industri

  • Keflico startede oprindeligt som Aalborg Træ og Finér tilbage i 1953

  • Keflico beskæftiger knap 50 ansatte og har hovedkontor i Støvring og kontorer i hhv. Odense og Køge

  • Keflico har været FSC-certificeret siden 2009 og blev medlem af FSC Danmark i 2018 og FSC International i 2020

  • Keflico tilbyder et bredt sortiment af FSC og PEFC-certificerede produkter

  • 80% af Keflicos samlede omsætning af træbaserede produkter skal være FSC- eller PEFC-certificeret i 2025 (48,9 pct. i 2019). Alt tropisk træ skal være bæredygtighedscertificeret i 2025

  • Læs mere om Keflicos FSC-arbejde her