HJEMMEHØRENDE TRÆER OG BUSKE
Mangfoldigheden af træer og buske
Vidste du, at der findes mere end 50.000 træarter i verden?
Der er stor forskel på mangfoldigheden af træer, alt efter hvor vi befinder os i verden. Langt størstedelen af verdens træarter findes omkring ækvator, hvor de tropiske skove befinder sig. Op imod 53.000 forskellige træarter findes der i de tropiske skove fordelt over Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika. Brasilien, der har den største mangfoldighed, vurderes at have ikke mindre end 8.700 forskellige træarter.
Til sammenligning kan vi i den tempererede del af Europa bryste os af en mangfoldighed på ca. 125 træarter og zoomer vi helt ind på Danmark, vurderes det, at vi har ca. 45 træer og buske, som kan betragtes hjemmehørende.
Variationen træer og buskarter har over ændret sig over i forhold til klimaet og mennesket har haft stor indflydelse på artsammensætningen i skovene ved at indføre udvalgte træarter og andre nytteplanter. Dette er sket allerede tidligt og ved de første bosættelser i landet. Senere har indførelsen af det moderne skovbrug betydet at vi ikke blot har fået arter arter fra vores geografiske region men også træer fjerne egne - typisk træarter velegnet til tømmer. Disse betegnes ofte som eksotiske arter eller eksoter.
Det er løbende diskuteret hvad vi kan betragte som hjemmehørende. Særligt findes der nogle grænsetilfælde men grundæggende er der god klarhed over begrebet og der er udgivet en række plante liste der klarlægger dette herunder som bilag til den danske FSC Standard.
Emnet er relevant i relation til certificering, idet hjemmehørende træer og buske i bedre grad kan understøtte livet for de mange tilknyttede hjemlige arter, der over typisk millioner af år er tilpasset netop disse hjemlige værtsplanter. Endvidere kan nogle indførte arter have negativ påvirkning på skovene eksempelvis ved deres evne til at udkonkurrerer hjemmehørende arter.
Dette afsnit forholder sig til danske vedplanter forstået som træer og buske.
OVERSIGT OVER HJEMMEHØRENDE TRÆER
Avnbøg
Skovfyr
Fuglekirsebær
Almindelig ene - Juniperus communis
Hassel - Corylus avellana
Mirabel (Prunus cerasifera)
Lind (småbladet og storbladet)
Rød-El - Alnus glutinosa
Hvidtjørn (Cratagus monogyna)
Ask
Kristtorn - Ilex uquifolium
Hyld - Sambucus nigra
Benved - Euonymus europaeus
Røn, almindelig (Sorbus aucaria)
Tørst - Rhamnus frangula
Spidsløn
Skov-Elm - Ulmus glabra
Se også skærm-elm og småbladet elm
Pil
Bøg
Eg (stilk-eg og vinter-eg)
Ahorn/Ær
Danmarks skovstatistik viser, at der på ca. 60 procent af skovarelet ikke forekommer dødt ved.
Højstubbe og toppe efterladt efter afdrift af douglasgran. Arealet konverteres til blandet løvskov.
Veteranisering ved ringning af tæer.
Glemte stakke
Foto: Kristian Jørgensen
SKOVBRUGET & DØDT VED
https://www.researchgate.net/publication/265161836_Hvilke_planter_er_hjemmehorende_i_Danmark
HVAD SIGER LOVGIVNINGEN?
Udvalgte eksempler
SKOVLOVEN §
Dødt ved adresseres ikke direkte i “Bekendtgørelse af lov om skove”
ARTSFREDNINGSBEKENDTGØRELSEN §
§ 6. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. juli.
Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. august, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes.
Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november-31. august.
UDVALGTE NEDSLAG I CERTIFICERINGSKRAV
Dødt ved behandles pirmært under FSC' Princip 6: Miljøværdier og påvirkning og Princip 10
Indikator 6.6.6: Brede, stabile og varierede indre og ydre skovbryn er bevarede eller etableres i forbindelse med foryngelsen af skovkanten. Der anvendes træ- og buskarter, som er hjemmehørende (jf. bilag D mht. træarter) for at sikre varierede levesteder og overgangszoner til de tilstødende åbne områder.
Kriterie 10.2: Skovejeren skal ved foryngelse bruge arter, der er lokalitetstilpassede og egnede til at opfylde driftsmålene. Skovejeren skal anvende hjemmehørende arter og lokale provenienser til foryngelsen, medmindre der er en klar og overbevisende begrundelse for at vælge andre arter.
Indikator 10.2.1: Skovejeren anvender lokalitetstilpassede, hjemmehørende arter og lokale provenienser til foryngelsen. For skovejendomme der på certificeringstidspunktet har en andel af hjemmehørende træarter, der ligger over 65 % (25 % på næringsfattige jorder), er det, for at tillade skovejeren en vis fleksibilitet, dog tilladt med en begrænset brug af ikkehjemmehørende træarter forudsat, at:
reduktionen i andelen af hjemmehørende træarter er maksimalt 5 % af andelen af hvert enkelt sammenhængende skovareal ved certificeringstidspunktet, men aldrig kommer under 65 % (25 % på næringsfattige jorder).
at brugen af ikke-hjemmehørende arter sker i form af spredte bevoksninger af maksimalt 1 ha størrelse.
Indikator 10.2.2: Ikke-hjemmehørende træarter (jf. bilag D) anvendes kun, hvor de ikke truer miljøværdier og er lokalitetstilpassede.
Indikator 10.10.3: Jordbearbejdning kan på hhv. næringsfattige og næringsrige jorder (jf. bilag E) anvendes på maximalt hhv. 70 % og 50 % af kulturarealet, hvor det er nødvendigt for at sikre foryngelsen eller et træartsskifte. Dog skal der sikres ubehandlede flader om frøtræer, nøgleelementer, langs skovbryn, på våde arealer og ved andre nøglebiotoper.
INSPIRATION
40 danske træer og buske er udarbejdet af Ulla Pinborg og Erling Krabbe, samt Lis Ella Fruervang og udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i 1989.
“Danmarks træer og buske” er en bog fra forlaget Koustrup & Co og er skrevet af skovrider Henrik Staun og forstkandidat Peter Friis Møller der beskriver skovens og det åbne lands træer og buske.
Plant hjemmehørende og hvidblomstrende buske og træer i læhegn og remiser er et faktaark udgivet af SEGES og er en del af en serie informationsmaterialer henvendt landmænd vedr. naturforhold.
