Certificeret byggeri

Byggericertificeringer som DGNB og Svanen vinder hurtigt frem, i takt med at private og offentlige bygherrer ønsker at kunne dokumentere bæredygtigt byggeri. Fælles for certificeringerne er, at de kræver brug af certificerede byggematerialer, fx FSC og PEFC, eller giver point for det, og at det bliver kontrolleret.

De seneste år har certificeringsordninger til bæredygtigt byggeri såsom DGNB og Svanen medført en stigende efterspørgsel på certificerede byggematerialer. Det særlige ved sådanne certificeringer er, at det rent faktisk bliver kontrolleret, at der anvendes og indkøbes fx FSC-certificerede byggematerialer. Dermed skaber ordningerne reelle krav om materialer af bæredygtigt træ og papir og efterspørgsel efter certificerede byggematerialer.

DGNB

DGNB er en certificeringsordning til bæredygtigt byggeri – både nyt og renovering. Det kan være undervisnings- og børneinstitutioner, nye hospitaler, kontorbygninger og byområder. Certificeringsordningen blev udviklet i Tyskland i 2007, men blev senere blevet tilpasset det danske marked med danske standarder. Ideen med DGNB er at skabe en måde, hvorpå man kan vurdere byggeriets bæredygtighed på. Det gør man ved at sikre, at der bliver brugt de samme standarder, så man kan sammenligne og derved certificere byggerier ud fra deres performance på bæredygtighed. Det er den danske organisation Green Building Council (DK-GBC), der evaluerer byggerierne og udsteder DGNB-certifikater.

*WSP Danmarks domicil i Høje Taastrup, som har en DGNB Guld-certificering. Der er brugt over 80 % certificeret træ, heraf en pæn andel FSC-træ.*

DGNB er kendetegnet ved, at systemet fungerer som et pointsystem, der ser på alle bæredygtighedsaspekter i et bygge- eller renoveringsprojekt. For at få en DGNB-certificering skal et byggeri eller byområde evalueres ud fra en række aspekter. De seks hovedområder i DGNB er:

miljømæssig kvalitet
økonomisk kvalitet
social kvalitet
teknisk kvalitet
proceskvalitet
områdekvalitet

I en DGNB-certificering er der altså fokus på en lang række områder – lige fra materialerne, der bruges, til placeringen af byggeriet i forhold til adgang til offentlig transport og energiforbruget under byggeriet. Et byggeri eller renoveringsprojekt kan opnå sølv, guld eller platin, alt efter hvor mange point det opnår ud fra en række kriterier og underkriterier, der dækker de seks hovedområder.

Et af underkriterierne for DGNB-certificering er, at byggeriet skal fremme brugen af materialer, der lever op til anerkendte miljømæssige og sociale standarder. FSC-certificering en af de godkendte standarder under DGNB. Man får point for at bruge FSC-certificerede produkter, fordi det fremmer brugen af træ- og træmaterialer fra bæredygtigt forvaltede skove.

Svanemærket

Svanemærket og EU-blomsten er anerkendte miljømærker. Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Det blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, hvor Danmark tilsluttede sig i 1997. EU-blomsten er det officielle europæiske miljømærke. Det blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen, og Danmark har deltaget lige fra starten. De to miljømærker findes på et hav af produkter og serviceydelser (f.eks. rengøring). Begge mærker har til formål at mindske et produkts eller en serviceydelses samlede miljøbelastning.

For at et produkt kan anvende Svanemærket eller logoet for EU-Blomsten skal produktet certificeres gennem Miljømærkning Danmark. Både Svanemærket og EU-Blomsten har fastsatte krav, som skal kunne dokumenteres og kontrolleres. Svanemærket og EU-Blomsten stiller begge krav på en lang række områder for derved at sikre, at et produkt eller en serviceydelse belaster miljøet mindre end gennemsnittet. Her er der tale om brede miljøkrav, hvor hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, anvendelse, bortskaffelse og genanvendelse er med i vurderingen, og krav til indholdet af kemikalier i et produkt eller en serviceydelse.

For at et byggeri kan få Svanemærket, skal det leve op til en lang række krav i hele dets livscyklus. Det betyder, at der bliver stillet krav til brug af materialer, selve byggeprocessen, brugsfasen samt ved håndteringen af affald og til genanvendelsen. Etagebyggerier, skoler, daginstitutioner og huse som for eksempel parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse kan blive certificeret med Svanemærket.

SVANEMÆRKEDE BYGGERIER ER KENDETEGNET VED:

Lavt energiforbrug
Et godt indeklima
Krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier
Krav til anvendelsen af bæredygtigt og certificeret træ under konstruktionen.

Svanemærket stiller krav om, at det træ, der anvendes i Svanemærkede byggerier, stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og samtidig ikke er ulovligt fældet eller stammer fra genbrug. Hvis det ikke er genbrug er kravet, at træet er certificeret (FSC- eller PEFC-certificeret). Kravet gælder for følgende bygningselementer af massivt træ, limtræ, bambus eller krydsfiner:

spær
bærende system og grund samt gardinvægge og fer og not-brædder
indvendigt panel
udvendig facade
træ til altan, terrasse og veranda.